Træningslejr Toscana uge 11.

De endelige brikker vedrørende Toscana turen er faldet på plads, og hermed fremsendes de sidste praktiske oplysninger. Vedlagt vil I finde en huskeseddel, deltagerliste og generel info fra Ryanair. Da vi ikke fik helt så mange tilmeldinger til turen som beregnet, har vi for at holde budgettet lejet et andet hus end det oprindelige annoncerede. Stadig et fire-stjernet hus i nærheden af Pisa, men nede i dalen meget tæt på Buti, hvor juniorteamet skal på træningslejr i uge 7. Adresse: Villa Maestosa, Via P Castelfranco di Sotto, I 56022 Castelfranco de Sotto.

Cykler, evt. ét reserve hjul (juniorerne aftaler med Iggy, hvem der medbringer hvad) og en pose/lille taske med ekstra slanger o. lign. (tænk på hvad der vejer meget), som skal med i klubbilen skal være på Finlandsvej 26, Hobro senest torsdag morgen d. 11. For juniorerne kan det afleveres hos fam. Vorre i Vejle efter aftale. Iggy og Lars kører klubbilen til Toscana, og Gitte, Michael, Lucas, Scott og Rikke kører i egen bil. Begge biler kører fredag, så vi er dernede i god tid inden resten lander i Pisa.

Lørdag d. 13. mødes de som skal flyve i Lübeck Lufthavn senest kl. 18.00. Arranger evt. fælleskørsel. Hanne (Marks mor) flyver med rytterne. I bliver hentet i Pisa Lufthavn, hvorfra der er ca. ½ times kørsel i bil til huset.

Du skal selv medbringe forplejning til rejsen. Klubben tilbyder først mad søndag morgen. Der er mulighed for at købe mad og drikke i lufthavnen og flyveren, og det er tilladt at medbringe egen mad ombord. Husk ikke at medbringe drikkelse og anden væske gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Vi forlader huset lørdag eftermiddag, hvor I bliver kørt til Pisa Lufthavn, hvorfra flyet letter kl. 17.25. Ankomst i Lübeck kl. 19.30 med fly nr. FR3595. Husk at arrangere nogle til at hente jer i Lübeck. Cyklerne vil være tilbage i Kolding/Hobro i løbet af søndagen. Juniorerne aftaler afhentning med Iggy.

Rigtig god tur!

Leave a Reply

Hobro Cykleklub
Get the Flash Player to see the slideshow.