Archive for the ‘Hobro Cykleklub’ Category

Vassiviere

Stemningsbilleder fra klubtræning den 23. jan. Tour de France ruten Vassiviere bliver udfordret. Ruten er max. 20 km,   højeste stigning er 199 m. Belastningen på ruten bliver indstillet individuelt til den enkelte rytter,  alt efter alder og styrke. Det udelukker bestemt ikke konkurrence genet hos den enkelte rytter. Der bliver kørt benhårdt efter bedste tid og der bliver heppet ivrigt fra sidelinjen.  Disciplinen “opvarmning på ruller” bliver også øvet til mandagstræningen, og balancen bliver for de fleste sat på prøve.

Træningsaften 23. jan 2012

Træningsaften 23. jan 2012

Træningsaften 23. jan 2012

Træningsaften 23. jan 2012

Træningsaften 23. jan 2012

Afslutningsfest 2011

Tag din familie med til en hyggelig aften i Hobro Cykleklub

Sted: Hobro CKs lokaler

Tid: Lørdag d. 26. november kl. 18.00

Pris: under 14 år: kr.  80,-
over 14 år: kr. 120,-

Inkl. i prisen er middag og velkomstdrink.

Drikkevare kan købes meget billigt.

Tilmelding senest d. 21.11. til Hanne 9854 6082 eller Lars 9852 5245

DM i medaljeløb

Der var fire rytter med fra Hobro Cykleklub, da DM i Medaljeløb blev afholdt i Haderslev søndag d. 18. september: Morten (U17), Markus (U15), Lukas (U13) og Stian (U13). Mathias skulle også have kørt U15 løbene, men var så uheldig at styrte for nogle dage siden, hvor han slog sin hånd så uheldigt at han ikke kunne holde på styret og derfor valgte ikke at stille op til løbene.

Der blev kørt enkeltstart (2,4 km for U13 og 3,2 km for U15 og U17). Her kom Stian ind i bedste tid i U13 klassen, mens Markus fik 3. bedste tid i U15 klassen. I linjeløbet fik Markus også en tredjeplads, så han samlet blev nummer 2. Linjeløbet for U13 blev desværre noget kaotisk da nogle forældre fortalte børnene at de var på sidste omgang, da de reelt kun var på næstsidste omgang. Det betød at der blev sprintet en omgang for tidligt, og at der ikke blev kørt cykelløb på det der faktisk var den sidste omgang. Lukas blev nummer 1 eller 2 i spurten på næstsidste omgang, så det var flot, selvom det desværre ikke blev noteret som det officielle resultat. I den samlede stilling vandt Stian U13 klassen. Jeg er ikke sikker på hvordan Morten placerede sig i U17 klassen, men han kæmpede med alt hvad han havde i bgge løb.

Så alt i alt en superfin dag for Hobro-rytterne. Drengene har haft stor fornøjelse af medaljeløbene

Mvh, Michael

Træningslejr d. 25.-27. februar

Alle klubbens medlemmer inviteres til klubbens årlige træningslejr i weekenden 26.-28. marts i klubbens lokaler.
Vi mødes kl. 18.00 til fælles indkvartering. Spis hjemmefra eller medbring madpakke.
Pris: 175 kr., som betales ved ankomst. Vi mangler nogle frivillige til at bage boller og kage.
Tilmelding senest 20. februar til Berit Sommer: 98522267/28152128, eller Hanne Møller: 98546082

Program:
Fredag:
18.00 Indkvartering
19.00 Træningsaften i Fitnessmaster
21.00 Kage og saft. Hygge
23.00 Godnat

Lørdag:
08.30: Morgenmad
10.00 Cykling
13.00 frokost
15.00 Cykling
18.00 Aftensmad
19.00 Lær din cykle at kende, vedligeholdelse af din cykel ved Jesper S. og Palle
Gode kostvaner og hvordan kommer du godt i gang med din cykeltræning v Palle.
21.00 Kage og saft
23.00 Godnat
Alle forældre og andre interesserede er meget velkommen lørdag aften.

Søndag:
08.30 Morgenmad
10.00 Cykling
13.00 Frokost
14.00 Afslutning

Alle tider er ca. tider

Generalforsamling og info-møde mandag d. 31.januar

I henhold til klubbens vedtægter indkaldes hermed til den ordinære generalforsamling

Mandag d. 31. januar, 2011 kl. 19.00 i klubbens lokaler, Brogade 68, Hobro

Dagsorden:

1.        Valg af dirigent
2.        Formandens beretning
3.        Godkendelse af regnskab
4.        Kort gennemgang / evt. ændringer af klubbens vedtægter
5.        Behandling af indkomne forslag*
6.        Fastsættelse af kontingent
7.       Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
8.       Valg af suppleanter til bestyrelsen
9.       Valg af revisor og revisorsuppleant
10.     Valg af rytterrepræsentant og suppleant
11.      Evt.

*/Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen

Vedr. valg kan vi oplyse, at følgende er på valg:

Medlemmer:
Jørn Frederiksen (ønsker ikke genvalg)
Hanne Mikkelsen (ønsker ikke genvalg)
Lene Børgesen (ønsker ikke genvalg)

Suppleant bestyrelsen : Lars Kristensen
Revisor:                      Henning Sørensen
Suppleant revisor:        Niels Sørensen
Rytterrepræsentant:     Chris Olesen
Suppleant rytter:          Lucas Udby

Efter generalforsamlingen afholdes  informationsmøde omkring sæsonen 2011. Emner som træningslejre, DCUs løbskalenderen, løbstilmelding, licensansøgninger, løbstøj m.m.
Er du eller dit barn ny i klubben, vil vi anbefale dig at møde op.

På godt gensyn
Bestyrelsen

Medaljeløb 2010

01 juni lagde Køreteknisk på Gettrupvej asfalt til dette års medaljeløb.

Vejret var fantastisk hvilket var lig med mange ryttere der ville prøve kræfter mod uret.

Alle Hobro ryttere kørte medaljer hjem.

Fotos kan ses via dette link

http://picasaweb.google.com/hobrock38/MedaljelBJuni2010#

Billeder fra medaljeløbet august 2010 kan ses på:

http://picasaweb.google.com/hobrock38/MedaljelBAugust2010#

Billeder kan bestilles hos Palle Povlsen

/pp

Indledningsløb d. 5. april i Randers

Indledningsløb 2. Påskedag den 5. april 2010
Randers Cykleklub af 1910 inviterer licenshavende ryttere fra de nordøstjyske klubber (område 5)
til Indledningsløb 2. Påskedag mandag den 5. april 2010.
Løbet køres i henhold til område 5 s interne regler for Indledningsløbet.

Start og mål: Nørreåvej, Vester Velling, 8860 Ulstrup ved Vester Velling sportsplads.

Rute: Løbet afvikles på en 15 km rundstrækning:
Nørreåvej ved Vester Velling sportsplads, t.h. ad Grønhøjvej, t.h. ad Mårdalsvej, t.h. ad Voldstedet, t.h. ad
Gl. Randersvej, ligeud/svagt t.h. ad Gl. Randersvej, t.h. ad V. Vellingvej/Nørreåvej op ad Tour de France
bakken til mål på Nørreåvej ved sportspladsen

Se ruten her: http://iform.dk/ruteplanner/randers-nv/indledningsloeb-2010

Startrækkefølge og distancer:
Kl. 10.30 A, B, C, JUN, H40.  5 omg.  I alt 75 km
Kl. 10.35 D, H50, H60, DA, DB, DJ, U17.  4 omg.  I alt 60 km
Kl. 10.38 U15, U16P.  2 omg.  I alt 30 km
kl. 10.38 U13, U13P, U11, U11P.  1 omg.  I alt 15 km

Mindre pengepræmier til hver 3. startende rytter i hver klasse i henhold til interne regler.

Startpenge: Senior/junior: 60 kr.,  U17: 50 kr.,  U11-U15: 35 kr.

Der er desværre ingen toiletter eller mulighed for omklædning.

Tilmelding senest mandag den 29. marts 2010 til Lotte Schmidt på e-mail lotte@moveyou.dk
Ved tilmelding bedes navn, klub, klasse og rygnr. oplyses (rygnumre udleveres til klubben/teamet på distriktets forårsmøde søndag den 21. marts).

Startpenge overføres til konto: 9335 0004329023.  Husk at angive navn og klub.

Ved evt. eftertilmelding på dagen betales 20 kr. ekstra i gebyr – kontante aftalte startpenge bedes medbragt ved eftertilmelding!

Slideshow
Get the Flash Player to see the slideshow.