–
18. juni 2025
Hobro Cykelklub inviterer til gratis introforløb for nye børn og unge fra 8/9 år.
På introforløbet kan alle deltage uanset din niveau, og vores dygtige instruktører står klar til at tage sig af alle!
Du kan ligeledes låne en rigtig racercykel – helt gratis!
Dette introforløb er for alle børn og unge som synes det er sjovt at cykle og gerne vil prøve hvordan man træner cykling i en klub.
Vi træner i trafiksikre omgivelser og har stor fokus på både sikkerhed, leg, sjov og fællesskab. Der vil ligeledes være lidt konkurrence og mulighed for sved på panden, men det vigtigste er at alle går hjem med et smil på læben og glæder sig til at komme til cykling igen næste gang!
Introforløbet kører 3 onsdage fra 17:00 – 18:30 med opstart onsdag den 4. juni ved vores nye klubhus på Døstrupvej 23B ved de nye Alt På Hjul faciliteter.
Cykelhjelm er obligatorisk og kom gerne i sportstøj samt en drikkedunk med noget saftevand eller lignende. Vores dygtige ungdomstrænere tilpasser altid dagens træning så alle kan være med og alle har det sjovt.
Alle typer cykler er velkommen, men har man lyst til at låne en racercykel, så kontakt os på mail eller telefon.
Forældre er også velkommen til at cykle med og kan også få lov at låne en racercykel af klubben, hvis man ønsker dette.
Spørgsmålene kan være mange – tøv ikke med at kontakte os på vores kontakt side